Jeg er ydmyg og meget meget taknemmelig for den tillid I har vist mig i 2017.
Jeg vil gerne ønske jer alle et godt nytår og takke for et fantastisk år, det har været dejligt med den store opbakning, uden jer kunne det ikke lade sig gøre at lave det jeg allerhelst vil, nemlig at gøre en forskel. Jeg bliver simpelthen SÅ glad når jeg oplever en klient allerede har fået det bedre, inden de går ud af døren, eller jeg får en tilbagemelding om, hvilke positive oplevelser de efterfølgende har haft, både fysisk men helt klart også psysisk.
2017 blev også året hvor jeg har taget grunduddannelsen i Kinesiologi, og jeg kan kun gentage hvad jeg allerede har skrevet en del gange før….. Jeg bliver nemlig mere og mere sikker på at Kinesiologi er et fantastisk supplement til Zoneterapien, det giver mig en styrke i det jeg allerede kan og gør, for at klienten kan få den optimale behandling ud fra både den viden jeg har igennem Zoneterapien, Gaven i maven, og nu også igennem Kinesiologien.
Hvad er Kinesiologi
Behandlingen er en metode til at opnå bedre balance både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt. I kinesiologien anvendes muskeltest og via kroppens feedback afgøres om energistrømmen, der følger kroppens meridianer, er fri eller blokeret.
Når kroppen testes kan der findes svar på hvad der stresser kroppen, samt hvor i krop og sind at stressen er “gemt”. Ved hjælp af forskellige teknikker, massage af refleks- og akupunkturpunkter og andre øvelser fjernes stress og stress-reaktioner, så energien igen kan strømme frit. På denne måde opnås optimal balance.
Kinesiologi bygger dels på Vestens viden om anatomi, fysiologi og kemi, og dels på Østens gamle visdom om sundhed baseret på viden om kroppens energibaner (meridianer) og livsenergi.
Mennesket ses som en helhed hvor krop, kemi, følelser, tanker og energi gensidigt påvirker hinanden.
Når livsenergien flyder frit, er vi i balance. Hvis energien er blokeret eller hæmmet, mærker vi det i form af træthed, forskellige symptomer og sygdom. Det kaldes ubalancer indenfor kinesiologien, og det er vigtige signaler fra kroppen om at noget ikke fungerer som det skal.
Indenfor kinesiologien søger man at styrke livskraften og øge energien, så sunde og livgivende processer i krop, følelser og tanker fungerer optimalt.
Kroppen har svar på det hele, og kroppens celler husker alt, hvad vi har oplevet. Ved hjælp af muskeltesten – afdækkes stress og blokeringer samt årsager hertil.
Jeg glæder mig til at byde både nye og gamle klienter velkommen i klinikken igen i 2018.
I ønskes alle et helt igennem fantastisk Nytår.
Har du spørgsmål, eller vil du booke en tid så kontakt mig på 40769488, eller info@mejle.dk
Når du nu læser med her, og forhåbentlig synes at der bliver skrevet om interessante emner, så håber jeg du vil læse med fremover, der bliver løbende skrevet på bloggen om sygdomme, sundhed, Ecooking produkter, nyheder, og hvad der rør sig ude i verden om den generelle sundhed. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her, og få den i din indbakke én gang om ugen, og kan afmeldes når som helst.