Zoneterapi imod nedsat immunforsvar:
Menneskets forsvar overfor bakterier og virusangreb er i dag svækket på grund af forurening af både omgivelser og fødevarer. Også større indtagelse af forskellige mediciner, som f.eks, penicillin og smertemedicin, bærer ansvar for vores dårlige modstandsdygtighed. Stress er også en belastningsfaktor, der ødelægger vores modstandskraft. Sidst skal nævnes, at immunforsvaret svækkes med alderen.
Når immunforsvaret ikke fungerer, nedsættes menneskets modstandsdygtighed over for virus, bakterier og svampeangreb. Et svækket immunforsvar kan fejlregistrere kroppens egne celler og derefter angribe menneskets egen organisme, hvilket f.eks kan give forskellige former for eksemer, allergier og bindevævslidelser. Er immunforsvaret træt, kan der desuden være situationer, hvor den ikke længere registrerer fremmede stoffer i kroppen, hvilket kan føre til betændelsestilstande af enhver art.
Zoneterapi kan godt stå alene som behandlingsform, og er en naturlig måde at genoprette kroppens balance ved at udnytte kroppens egne ressourcer til helbredelse.
Hvad kan Zoneterapi gøre for dig og din krop:
- Styrker kroppens modstandskraft.
- Stimulerer kroppens evne til at afgifte, og helbrede sig selv.
- Stimulerer immunforsvaret.
- Øger blodcirkulationen i muskler, organer og væv, og udrenser affaldsstoffer.
Gennem behandlingen, påvirkes hele kroppen til at søge efter optimal balance,og fornyet energi.
Vi kan spise og tænke os syge og svage, men vi kan også vælge en kost, og en livsstil der styrker vores immunsystem.
BEHANDLINGEN:
Det er vigtigt for mig at kigge på alle de livsvilkår, som kendetegner lige netop dig som klient, såsom kost, motion og uhensigtsmæssige vaner. Det kan også være, vi skal kigge på din mentale og psykiske tilstand, da mange årsager til fysiske ubalancer, kan findes her.
Behandlingen kan sagtens bruges forebyggende, eller blot til at forkæle sig selv!
KROPPENS REAKTIONER:
Når man får zoneterapi, sættes der gang i mange processer i kroppen, og den vil måske allerede efter første gang, reagere med forskellige udrensningssymptomer.
Det kan f.eks. være, at de symptomer/ubalancer man kom med i første omgang, i en kortere periode, blusser op, for så at klinge af igen efter de næste behandlinger. Man kan få øget slimafsondring fra næse og svælg, hovedpine, træthed, ændret urin- og afføringsmønster, øget svedafsondring, feber, humørsvingninger m.m.
Dette kan måske virke voldsomt, men skal ses positivt, da det kun er tegn på, at kroppen har taget godt imod behandlingen. Det er ikke alle, der får disse reaktioner, men de fleste føler en dyb afslappethed og træthed.
Du skal huske at tilmelde dig nyhedsbrevet inde på bloggen, der kommer løbende mange gode informationer – der er måske en ny konkurrence, eller et godt tilbud på vej.
Smil fra Lene
Mejle Zoneterapi