Endnu et år er gået, og jeg vil gerne sige jer alle et stort TAK for 2023
Jeg vil ønske jer alle et godt nytår, og takke for et dejligt år og jeres opbakning, uden jer kunne det ikke lade sig gøre, at lave det jeg allerhelst vil, nemlig at gøre en forskel.
Jeg bliver simpelthen SÅ glad når jeg oplever en klient allerede har fået det bedre, inden de går ud af døren, eller jeg får en tilbagemelding om, hvilke positive oplevelser de efterfølgende har haft, både fysisk men helt klart også psykisk.
Vi har netop taget fat på 2024
Mange sætter sig ned og reflekterer over livet ved årsskiftet… hvad har været godt eller skidt i det forgangene år.
- Hvad mærker du?
- Er der noget du ønsker at sige farvel til?
- Er der noget du glæder dig til at byde velkommen i 2024?
- Hvilke mål har du for 2024, og er det muligt?
- Hvilke mennesker har du mødt i 2023? Det kan være mennesker, du kun møder denne ene gang, jeres veje krydsede med et formål, det kan være at du ikke kan finde formålet lige nu, men mødet kan alligevel have en stor betydning, for de valg du træffer efterfølgende.
- ……………………………..Her kan du skrive dine egne refleksioner……. for der er garanteret meget andet du kan føre på listen.
Husk dit hjerte kender vejen – også selvom fornuften vil styre dig i en anden retning. Hjertet er både tålmodigt og kærligt – hjertet vil dig altid det bedste. Du er født til at være glad og lykkelig. Men det kan kræve mod at følge hjertet, hvis du er meget fastgroet i det liv, du lever – og ikke nødvendigvis er glad og lykkelig, så skal der overvejes om der skal ske nogle ændringer.
Rabat i klinikken
Allerede i 2022 valgte jeg at de klienter, der kommer fast i klinikken, får en rabat på 100 kr. hvis de kommer i et forløb. Det vil sige at den første behandling betaler de den fulde pris, men efterfølgende er der rabat ved hver behandling, denne ordning forsætter i 2024.
Ny viden i 2024
Jeg har endnu engang planer om nye tiltag i klinikken, og er allerede tilmeldt flere kurser i løbet af 2024. Mit fokus er at give mine klienter en professionel behandling hver gang, og derfor er det vigtigt for mig at dygtiggøre mig, så I får den BEDSTE behandling, og ikke mindst, at jeg som behandler, udvikler mig.
Jeg glæder mig til at byde både nye og gamle klienter velkommen i klinikken igen i år, vi ses!
Smil fra Lene
Mejle Zoneterapi
Din Zoneterapeut i Kolding