Endnu et år er gået
Det har endnu engang været et underligt år, pga. Covid-19, og en operation. Jeg faldt desværre på Caminoen, og sprang en sene i min venstre skulder. Jeg blev opereret i september, og er først nu ved at komme rigtig i gang, med at arbejde i klinikken igen, det har været en hård omgang – men jeg er godt i gang med at tage klienter ind i klinikken igen, og det er skønt, I har været meget savnet.
Kursus
I 2021 har jeg været på kursus i Reiki Healing. Det er ikke en ny verden for mig, men jeg har fået et nyt indblik i nye teknikker, og hvor powerful healing i virkeligheden er, det kan jeg stadigvæk blive overrasket over. Healing er fantastisk at modtage, men i allerhøjeste grad også at give.
Hvad kan healing hjælpe med?
- Mindske dine smerter
- Din livsenergi kan styrkes og løftes
- Den vil kunne lindre sorg og traumer
- Søvnproblemer
- Træthed
- Stress
- Spændinger
- Hovedpine/migræne
Healing kan hjælpe mod meget meget mere. Når jeg arbejder med en kombination af Zoneterapi og Healing, kan der ske små mirakler.
Camino Francés
Sommeren 2021 pakkede min mand og jeg rygsækken, og tog afsted på en 5 ugers lang vandring, på Camino Francés. Det var en vandring med så ufattelig mange oplevelser, de smukkeste landskaber, og de skønneste og mest inspirerende venskaber, på tværs af grænser. Det er den vildeste og mest inspirerende ferie vi nogensinde har haft.
Lidt om Caminoen
Jeg kan kun sige at oplevelsen har givet mig en ro og en styrke, som ikke kan forklares, det ændrede sig gradvis på turen, hvor vi gik igennem den ene landsby efter den anden, og opdagede den skønneste natur, der begyndte jeg virkelig at mærke Caminoen trænge sig ind i krop og sjæl, og resten af turen blev bare bedre og bedre, jeg kunne mærke at jeg begyndte at fordybe mig i stilheden.
Vores vandring startede i Saint Jean Pied de Port i Frankrig, sluttede i Santiago de Compostela, med en vandring på 800 km.
Det er anden gang vi går Camino Francés, sidste gang var i 2019 hvor vi gik fra Léon til Santiago de Compostela. Overvejer du at gå Caminoen? GØR DET! Jeg er sikker på at du ikke vil fortryde det, og jeg vil meget gerne give min erfaring videre, hvis du har nogle spørgsmål.
Jeg ved jeg skal afsted igen i år, og jeg glæder mig.
“Buen Camino!”
Vi byder snart 2022 velkommen
Mange sætter sig ned og reflekterer over livet ved årsskiftet… hvad har været godt, eller hvad har været mindre godt i det forgangene år.
- Hvad mærker du?
- Er der noget du ønsker at sige farvel til?
- Er der noget du glæder dig til at byde velkommen i 2022?
- Hvilke mål har du for 2022, og er det muligt?
- Hvilke mennesker har du mødt i 2021? Det kan være mennesker, du kun møder denne ene gang, jeres veje krydsede med et formål, det kan være at du ikke kan finde formålet lige nu, men mødet kan alligevel have en stor betydning, for de valg du træffer efterfølgende.
- ……………………………..Her kan du skrive dine egne reflektioner……. for der er garanteret meget andet du kan føre på listen.
En kærlig reminder <3
Dit hjerte kender vejen – også selvom fornuften vil styre dig i en anden retning.
Hjertet er både tålmodigt og kærligt – hjertet vil dig altid det bedste!
Du er født til at være glad og lykkelig. Men det kan kræve mod at følge hjertet, hvis du er meget fastgroet i det liv, du lever – og ikke nødvendigvis er glad og lykkelig, så skal du overveje om der skal ske nogle ændringer.
2022 bliver helt sikkert et spændende år for mig
Jeg har tilmeldt mig nogle kurser i løbet af året. Mit fokus er at give mine klienter en professionel behandling hver gang, og derfor er det vigtigt for mig at dygtiggøre mig, så I får den BEDSTE behandling, og ikke mindst, at jeg som behandler, udvikler mig.
Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om kurserne.
Vi ses i klinikken i 2022.
Har du spørgsmål, vil du bestille et gavekort eller booke en tid, så kontakt mig på 40769488 eller info@mejle.dk. Du kan også booke din næste tid HER.
Smil fra Lene
Mejle Zoneterapi
Din Zoneterapeut i Kolding
www.mejle.dk
Du ønskes et helt igennem FANTASTISK NYTÅR, vi ses i 2022